23. apr. 2025
Bosch lancerer ny fleksibel monoblok Bosch Compress 2000 AWF
- Miljø
- Varmeløsninger
- Industri

Ny varmepumpe fra Bosch der er hurtig og enkel at installere
Bosch Compress 2000 AWF er den priseffektive løsning, der med 6 forskellige effektstørrelser fra 4-22 kW og mulighed for kaskadeopbygning med op til 6 enheder, kan levere helt op til ca. 80 kW. Denne varmepumpe henvender sig derfor både til mindre boliger med begrænset plads og store bygninger med større behov.
Konkurrencedygtig pris
Det der adskiller denne varmepumpe fra det øvrige Bosch luft til vand sortiment er, at Bosch Compress 2000 AWF ikke har en indedel, men alene består af en udedel, en styring og nogle løse VVS-komponenter for enkel tilslutning til de eksisterende systemer. Bosch Compress 2000 AWF opfylder altså behovet hos en meget bred målgruppe og fås tilmed til en meget konkurrencedygtig pris.
Hurtig og enkel installation
I Bosch Compress 2000 AWF får du som installatør en enhed, der er hurtig og enkel at installere og du kan tilmed udvide dit sortiment med en prisvenlig løsning af den velkendte Bosch-kvalitet.