27. mar. 2025
Fleksibelt og modulært gulvvarmesystem til VVS-installatører
- Energi
- Rør og fittings
- Varmeløsninger

ALTECH PRO: Fleksibelt og modulært gulvvarmesystem til VVS-installatører
ALTECH PRO sikrer en let installation, pålidelig drift og energieffektiv opvarmning. Systemet er opbygget med intelligente funktioner og en brugervenlig styring, der gør hverdagen lettere for både installatør og slutbruger.
Behovsstyret indregulering
En af de største tidsrøvere ved gulvvarme er manuel indregulering af kredsene. ALTECH PRO automatiserer processen og mindsker dermed fejl og tidsforbrug.
Tre forskellige rumtermostater
Vælg mellem to digitale modeller i sort eller hvid – begge med LED-display – eller en mere enkel, analog model. Uanset valget får du en pålidelig termostat, der passer til forskellige ønsker og behov.
Effektiv installation
De digitale termostater måler signalstyrken direkte, så du hurtigt kan fange eventuelle udfordringer. Det er let at opsætte repeatere for signalforstærkning, ligesom radioantennen kan flyttes for at sikre en stabil forbindelse.
Energieffektivitet og komfort
Digital regulering sikre en stabil rumtemperatur, hvilket minimerer energiforbruget. Pejsefunktionen holder gulvet lunt i rum, hvor en anden varmekilde allerede opvarmer rummet.
App-styring
Den tilhørende app forenkler installationen yderligere og giver slutbrugeren fuld kontrol over varmen – når som helst og hvor som helst.