29. aug. 2024
Op med vandtrykket – ned med lydniveauet
- Energi
- Miljø
- Varmeløsninger
- Vandforsyning
Op med vandtrykket – ned med lydniveauet
Den nye generation af Grundfos SCALA2 trykforøgerpumpe sørger for bedre vandtryk og holder samtidig både energiforbrug og lydniveau nede.
Lavt vandtryk er et stort irritationsmoment i mange boliger. Men en trykforøger, der summer højt og bruger en masse energi, er heller ikke lykken. Heldigvis tilbyder Grundfos nu en ny generation af SCALA2 trykforøgerpumpen. Den skruer op for vandtrykket, men ned for lydniveau og energiforbrug.
SCALA2 kan også være en oplagt løsning i forbindelse med afklakningsanlæg, der ofte kan give fald i vandtrykket.
Halvering af lydniveauet
Grundfos har videreudviklet den velkendte SCALA2, som regulerer hastigheden efter det faktiske vandforbrug og leverer samme, ønskede vandtryk ved op til 8 tappesteder. Lydniveauet på den nye SCALA2 er reduceret fra 47 dB til 44 dB. For det menneskelige øre opfattes det som en halvering af lyden, hvilket svarer til den summen, som kendes fra moderne opvaskemaskiner. Trykforøgerpumper med fast hastighed har typisk et lydniveau på over 72 dB.
40% energibesparelse
Den variable hastighed betyder, at SCALA2 kun kører, når der tappes vand, og derfor bruger den op til 40% mindre energi end en konventionel trykforøgerpumpe.
Nem installation
Med sit kompakte design er SCALA2 meget nem at placere på et fast underlag i en frostfri garage, udhus, bryggers eller teknikrum. Installationen er næsten plug-and-play.
Når først pumpen er installeret og indstillet, sørger den automatiske hastighedsregulering for stabilt tryk ved alle tappesteder – i køkken, bryggers og bad, til toiletskyl samt til vaske- og opvaskemaskiner.