29. aug. 2024
Selvrensende vandlås fra Unidrain
- Badeværelsestrends
- Miljø
- Sanitet
- Vandforsyning
Selvrensende vandlås fra Unidrain
Unidrains velkendte linjeafløb har fået en ny, genial makker – en selvrensende vandlås, der effektivt modvirker at snavs, hår og sæberester sætter sig fast i afløbet.
Ingen synes, det er fedt at rense afløb i brusenichen, og fremover bliver det heller ikke nødvendigt. Med den nye selvrensende vandlås fra Unidrain kan de populære, elegante linjeafløb blive endnu bedre, og tilstoppede afløb er en saga blot.
Høj kapacitet dækker hverdagens behov
Den nye vandlås har en kapacitet på 0,4-0,6 l/s afhængigt af, hvilket udløbshus den monteres i. Dermed dækker den rigeligt hverdagens behov.
’Vores selvrensende vandlås er designet uden skarpe kanter og er formet i en vinkel, der muliggør hurtig og effektiv passage af vand. Derudover er vandlåsen designet med omhyggeligt kalibrerede indløbs- og udløbsarealer, hvilket blandt andet giver den en høj kapacitet. På den måde sikrer vi, at vandlåsen fungerer optimalt og effektivt i afløbssystemet’, forklarer Mia Borst Stuhr, Produktingeniør hos Unidrain.
Oplagt løsning til renoveringopgaver
Unidrains selvrensende vandlås er et oplagt produkt at tilføje i forbindelse med en renovering af et helt badeværelse. Det giver dine kunder en ekstra fordel, der øger glæden ved brusebadet. Slut med at fjerne hår og sæberester, slut med lugtgener, velkommen til ekstra komfort i hverdagen.
Passer til de fleste afløb
Vandlåsen passer til linjeafløb monteret efter 2008 og kan erstatte følgende to vandlåse hvis de er monteret i toppen: VVS nr 155028500 og 155039570